Astanga Yoga

Astanga betyder 'lemmer'. De 8 lemmer i Astanga yoga er:

1. Yama (afholdenhed, etisk standard)
Dette indeholder ahimsa; ikke skade, satya; sandhed, asteya; ikke stjæle, brahmacharya; afholdenhed, aparigraha; ikke samle til hobe.
Dette er grundprincipperne i yama. Grundreglerne for den mennskelige moral. Ikke at leve efter dem vil føre til kaos, vold, løgn, stjæle, føre et udsvævende liv/sprede sig, konvertere ..
(at konvertere sig til noget medfører ofte at man fralægger sig sin frihed – for mig handler det om at der på en eller anden måde bliver lagt bånd på en.)
2. Niyama (overholde, selvdisciplin)
Dette indeholder saucha; renhed, santosa; tilfredshed, tapas; fyrighed/strenghed/varme, svadhyaya; studie af selvet, isvara pranidhana; dedikation til det guddommelige.
3. Asana (stilling)
Stillingerne bringer fasthed, sundhed og lethed i lemmerne. En fast og rar stilling, der producerer det mentale equilibrium og forhindrer et vandrende sind.
4. Pranayama (styring over vitalernerigerne/åndedrættet)
"Løver, elefanter og tigre er noget der skal tæmmes langsomt og forsigtigt, således skal prana bringes under kontrol, gradvist tilpasset og vejret i overensstemmelse med ens kapacitet og fysiske begrænsninger. Ellers kan det slå den praktisernede ihjel", advarer Hatha Yoga Pradipika (kap ll vers 6). Det vidner om hvor vigtigt det er at få på plads, i et tempo som passer til en. Det fortæller også, at her er der ikke kun tale om at kunne trække vejret rigtigt, men også om vitalenergierne.
5. Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne)
"Han ved hvornår han skal stoppe, og lever derfor i fred." For mig at se er det lige det, som dette handler om, meget kort sagt. Beherskelse af sanserne. Ikke for meget eller for lidt. Sådan at sanserne ikke lever ens liv, men at man lever sit liv med sanserne.
6. Dharana (koncentration)
Sindet er et produkt af tanker, som er svære at beherske for de subtile og flimrende. En tanke, som er velbevogtet af et kontrolleret sind, bringer glæde.

De mentale stadier er delt op i 5 grupper:
Den første er ksipta stadie, hvor de mentale kræfter bliver adspredt bliver bragt i uorden, og er i stadie af forsømmelse.
Den anden er viksipta stadie hvor sindet er irriteret og distraheret. Her er der en kapacitet til at nyde frugterne af ens handlinger, men ens begær er ikke i nogen form for styring.
Den trejde stadie er mudha hvor sindet er tåbeligt, kedelig og dum. Det er forvirret.
Den fjerde er ekagra, hvor sindet er 'closely attentive', og de mentale åndsevner er koncentreret på et enkelt objekt. Denne person har højere intellektuelle kræfter og ved præcis hvad han vil, så han bruger sine kræfter til at nå sit mål. Men ved denne fremgangsmåde kan det efterlade stor smerte for andre, for vedkommende vil træde på andre for at nå sine mål. Derfor kan det være med til at efterlade en bitter smag, og det objekt, som var det ønskede mål, ikke længere har den forventede glæde.
Den femte gruppe er niruddha, hvor kræfterne i sindet er behersket. Intellekt, ego og alle åndsevner er 'ofret' til Det Guddommelige til service og brug derfor. Her er der ikke længere nogen følelse af jeg og mit. Vedkommende opgiver sit sind, intellekt og ego til det guddommelige for at blive et med Det. Den søgende tænker kun på Det for at blive et med Det.
7. Dhyana (meditation)
Sindet som tænker på det alt herskende Guddommelighed som det tilbeder, er ultimativt igennem lang tids tilbedelse, til sidst transformeret indtil det samme lignende Guddommelighed. Når flowet af koncentration flyder uforstyrret, så er det stadie som træder frem, meditation. Den mediterende vil blive illumineret af dhyana. Hans krop, åndedræt, sanser, sind, årsager og ego alt bliver integrere i objektet i hans kontemplation, den universelle ånd. Tegnene på fremgang af vejen af Yoga er, en følelser af fysisk lethed, regelmæssighed, rolig stabil, klarhed i fatning, en smuk stemme, en sød odeur fra kroppen og fri af begærlighed. Han har et balanceret afklaret og roligt sind. Han dedikere alle sine handlinger til Det guddommelige. Han tager tilflugt der.
8. Samadhi (højere bevidsthed, at være eet med nuet)
Her slutter den sadhakas søgen. På kulminationspunktet i hans meditation passere han ind i samadhi. Her er hans krop og sanser i hvile som hvis han sov. Hans åndsevner i sindet og grunde er årvågen, som hvis han var vågen, og dog er han hinsides bevidstheden.